Kalkpletter på glas er ganske almindeligt, men ikke desto mindre utrolig irriterende.
Er dine glas matte og har mælkehvide belægninger, når de kommer ud af opvaskemaskinen, er der råd at hente!
Sådan fjerner du kalkbelægninger på dine glas
Kalkbelægninger er forholdsvis normale, og er samtidig ganske nemt at fjerne.
For at fjerne kalkbelægningerne skal du blot følge et af disse hurtige skridt, og så er dine glas så gode som nye!
- Læg glassene i varmt vand med eddike. Målestoksforholdet skal være 2 dl eddike for 1 liter varm vand (Husk vandet i først!) – Lad glassene stå natten over
- Køb citronsyre i brev form og placer i opvaskemaskinen med de glas, der lider af kalkbelægninger
- Læg en citronskal i opvaskebaljen med glassene
Som det kan ses har alle rådene 1 ting til fælles: Tilføjelsen af ekstra syre i forbindelse med rengøringen af glassene. Kalkbelægninger forekommer typisk fordi der ikke er nok salt på opvaskemaskinen.
Hvis du følger disse skridt, vil du højst sandsynligt se, at glaspesten er væk fra glassene.
Mine glas har stadig kalkbelægninger – hvad gør jeg?
Hvis kalkbelægninger ikke forsvinder, har glassene højst sandsynligt fået glaspest.
Desværre er der ingen “kur” mod glaspest, så der er ikke meget at gøre.
Nogle forhandlere som for eksempel Rosendahl tilbyder garanti de første 2 år, hvor de vil erstatte glas ramt af glaspest.
Sådan undgør du kalkbelægninger og glaspest i fremtiden
For at undgå at dine glas får kalkbelægninger og glaspest i fremtiden.
Her er et par tips til at holde dine glas pæne i fremtiden!
- Nogle gange kommer der hvide belægninger på glassene, hvis du bruger billigere opvaske tabs. Prøv nogle lidt dyrere og se om det gør en forskel!
- Vask ved temperaturer under 55 grader
- Vælge opvaskemaskinens korteste program
- Åbn maskinen så snart programmet er færdigt, så dampen kan komme ud
- Doser salt og opvaske/afspændingsmiddel efter hvor hårdt vandet er, og hvor snavset servicen er – Du kan finde dit vands hårdhed på dit lokale vandværks hjemmeside
Vi håber nogle af disse tips har været med til at redde nogle af dine glas, og de nu igen er blevet skinnende rene og klar til endnu flere festlige arrangementer.
Nøglen til den perfekte bordopdækning er glaspestfrie glas og flotte servietanretninger, så vi håber denne guide har hjulpet dig med at redde dine glas og gøre din fest en smule bedre!