Gin og Tonic opskrift | Lær at lave drinken nemt her

En Gin og Tonic er en af de mest simple drinks i verden – men hvordan laver du den egentlig helt perfekt? Få overblik over ingredienser, udstyr og fremgangsmåde – og se desuden videoen længere nede på siden. God fornøjelse!

Ingredienser:

  • 5 cl Gin (Fx Bombay Sapphire eller Tanqueray)
  • 10 cl Tonic
  • Lime/Citron/Agurk
  • Is

Udstyr:

  • Glas
Fremgangsmåde:

  • Tilføj is til glasset og klem saften fra 1 limebåd ud i glasset. Træk derefter limebåden over glassets kant
  • Tilsæt Gin og Tonic til glasset
  • Omrør ganske let
  • Tilsæt en ekstra limebåd til drinken (Hvis du foretrækker agurk skal du IKKE tilsætte limesaft i step 1)

En Gin og Tonic virker måske meget simpel at at lave, men dette er også grunden til, man kan fokusere mere på detaljerne for at få et unikt resultat. Hemmeligheden bag den perfekte Gin & Tonic er blandingsforholdet mellem gin og tonic vand. Vi foretrækker 2 dele tonic vand for hver del gin.

Omrør isen efter du har tilsat isen for at få nedkølet glasset hurtigere. Hæld overskydende vand fra glasset umiddelbart før du tilsætter Gin og Tonic.

“Massér” din lime før du skærer den i både. Benytter du en delikat og mild gin, kan du med fordel bruge lime. Hvis du benytter en stærkere gin, kan du bruge citron.

Tilt glasset når du tilføjer dit tonic vand for derved at bibeholde den luftige og boblende smag i drinken længere.

For at skabe det sidste touch til drinken kan du også tilføje et mynteblad til drinken. Dette vil bidrage til en frisk og fyldig aroma.

Ovenstående er vores bud på den perfekte g&t opskrift, men mange tilføjer deres eget personlige touch til drinken. Det er derfor op til dig at ændre på gin tonic forholdet, så den passer perfekt til dine smagsløg! Antallet af kalorier i drinken er afhængig af mængden af alkohol, du benytter. Tonicvand er relativ kaloriefattigt, så jo højere andel af gin, jo flere kalorier er der i din Gin Tonic.

Føler du dig ekstra motiveret til at lave et unikt touch på drinken, kan du give dig i kast med en Gin og tonic is. Det gøres ganske simpelt ved at følge ovenstående opskrift, og derefter hælde blandingen i ispinde forme og lade blandingen stå natten over. Derefter vil du have lækre G&T is, som du kan nyde på en varm sommerdag. Husk dog at isen vil smelte hurtigere end normale is, eftersom alkoholen nedsætter smeltepunktet.

Andre drinksopskrifter du måske vil kunne lide:

– Gin Hass drink opskrift

– Tom Collins drink opskrift