En god gåde har altid været et hit.
Vi har derfor fundet vores favorit gåder, som kan bruges til både børn og voksne.
Der er både svære og lette gåder, så du har en god gåde, uanset hvilket selskab du befinder dig i.
Gåder til voksne
- To personer mødtes på en vej. God dag fader! siger den ene. Ja, jeg er nok din fader, men du er ikke min søn, svarede den anden. Hvordan forholdt det sig? – Det var hans datter.
- En morder er dømt til døden. Har kan vælge mellem tre døre. Det første rum er fyldt med skudsalver, det andet med snigmordere med ladede våben og det tredje er fyldt med løver som ikke har spist i 3 år. Hvilket rum er er sikrest for ham? – Rummet med løverne for hvis de ikke har spist i 3 år, vil de være døde.
- Jeg er en elsket person men kan også være en afgift, hvad er jeg? – Skat.
- Hvem lever af at have hænderne i lommerne? – En lommetyv.
- Hvor mange mursten skal der bruges til at gøre et hus færdigt? – 1.
- Hvorfor er golfspillere dårlige i sengen? – De foretrækker korte put.
Svære gåder
- En orientalsk prins, en stor skakelsker, ligger på sit dødsleje og bekymrer sig over sin store formue. Hvilken af sine tre sønner skal han efterlade den til? Han beslutter at hans formue skal gå til den søn, som spiller nøjagtigt halvt så mange skakspil, som prinsen har dage tilbage at leve i.Den ældste søn nægter, og siger, at han ikke ved hvor længe hans far vil leve. Den næstældste søn nægter af samme årsag. Den yngste søn accepterer. Hvordan respekterer han sin fars ønske? – Han spiller et parti skak hver anden dag
- Hvad er det, man smider fra sig, når man har brug for det, og trækker tilbage, når man ikke længere har brug for det? – Et anker.
- Hvad er det, en rig mand mangler, en fattig mand har, og hvis man spiser det dør man? – Ingenting.
- Hvad er tilladt at skyde i skoven? – Genvej.
- Hvilken plante er så farlig, at hvis du sidder under den i 3 minutter, vil du dø? – En åkande
Lette/Platte gåder
- Hvordan får man en fisk til at grine? – Man putter den i kildevand.
- Hvilken slags seng sover havfruen på? – En vandseng.
- Hvilken bue kan man ikke skyde med? – En regnbue.
- Hvor mange indianere kan der være i et træ? – En hel stamme.
- Hvad står der på hypokonderens gravsten? – Hvad sagde jeg!
Matematiske/Logiske gåder
- Der var en have med et træ med fire æbler. Så kom præsten og hans datter og degnen og hans kone og tog ét hver. Der blev ét tilbage, hvordan kan det være? – Degnen var gift med præstens datter.
- To søstre var født samme dag i samme år, havde samme forældre – og var ikke tvillinger… så hvordan var de i familie? – Der var en tredje søster, så de var trillinger.
- Der er 30 passagerer i bussen. 19 står af ved første stoppested, 6 ved det andet og 2 mere ved tredje stoppested. Hvor mange mennesker er der tilbage på bussen? – 4, husk buschaufføren!
- Hvorfor står der kun zoo på indgangen til zoologisk have? – Resten er logisk.
Gåder til børn
- Hvilken slags nød har ingen skal? – En pebernød.
- Hvad er der i blade og bøger men ikke i aviser? – Bogstavet b.
- Hvilket hus kan man lukke op men ikke bo i? – Et penalhus.
- Hvorfor gik skyen i skole? – For at lære at regne.
- Hvilken fugl har intet næb? – En sommerfugl.
Ovenstående er blot et udsnit af utallige gåder. Vi har blot fundet vores favoritter, som både kan være en smule platte. men stadig sjove. Se med på videon her, og se nogle af de bedste engelske gåder!
Der er mange forskellige anledninger, hvor benyttelse af gåder kan være rigtig sjovt.
For eksempel er det oplagt at gøre som Dan Brown i da Vinci koden, og anvende gåder i forbindelse med en skattejagt.
Du kunne også benytte gåder i forbindelse med det tema, du holder din fest i. Eksempelvis ville julegåder være sjove og passende til den årlige julefrokost.
Sådan finder du løsningen på umulige gåder
Gådeløsning handler kort sagt om at være i stand til at anskue en problemstilling fra alternative vinkler.
Derfor har vi lavet en lille hurtig guide til, hvordan du bedst bliver den bedste til at løse gåder!
- Nedskriv alle oplysninger på et papir
- Gennemgå alle oplysninger grundigt
- Genovervej dine fordomme
Så har du generelt problemer med at løse gåder, vil vi anbefale at benytte en pen og noget papir. Ved at få nedskrevet alle oplysninger ved gåden tillader du dig selv at få et langt bedre overblik over alle oplysninger. Mange gåder er opbygget til at forvirre dig, når du hører dem første gang.
En typisk fejl mange begår er, at de glemmer de mindste detaljer. I gåder er det netop disse, som tit er løsningen til gåden. I stedet for at fokusere på de tilsyneladende vigtige oplysninger, skal man i stedet fokusere på de mindste detaljer.
Den sidste faldgrube de fleste falder i, er deres fordomme overfor oplysningerne, der er i gåden. Mange går ofte i panik fordi gåder er designet til ikke at give logisk mening ud fra traditionelle logiske præmisser. Det er derfor nødvendigt at udfordre, hvad du tror du ved om alle oplysningerne. Nogle gange stikker oplysningerne dybere, end de synes ved første øjekast.
For at teste vores opskrift kommer her et eksempel:
I et omrejsende tivoli, kom en dreng hen til en bod, hvor manden sagde: Hvis jeg kan skrive din nøjagtige vægt på dette stykke papir, så skal du give mig 50 kr., hvis ikke, så giver jeg dig 50 kr. Drengen så sig omkring, men kunne ikke se nogen vægt, så han indgik væddemålet, tænkende at uanset hvad manden skrev, ville han bare hævde, at han vejede mere eller mindre end det. Men resultatet blev, at han endte med at betale manden 50 kr. Hvordan vandt han væddemålet?
Trin 1: En dreng er ved en bod hos et omrejsende tivoli. Her indgår han et væddemål, hvor en mand skal gætte hans nøjagtige vægt ved at skrive det ned på et papir. Da der ikke er nogen vægt i nærheden virker det som et godt væddemål for drengen, da han blot kan lyve om sin nøjagtige vægt.
Trin 2: I denne gåde er væddemålets præmisser den centrale problemstilling. Derfor skal vi gennemgå oplysninger vedrørende dette grundigt. En dreng indgår et væddemål med en mand, hvor manden skal gætte hans nøjagtige vægt ved at skrive det ned på et stykke papir. Uden en vægt virker det umuligt for ham at gætte, da drengen bare kan ændre sin vægt. For at finde svaret skal vi udfordre vores fordomme.
Trin 3: Når man nedskriver en nøjagtig vægt, hvad skriver man så? Der er flere måder, man kan anse dette problem på. Gåden vil have dig til at tro, du skal skrive et konkret tal – ligesom drengen tror. Men behøver man det? Præmissen for væddemålet var, at manden skulle nedskrive den nøjagtige vægt på papiret. Så hvad skrev manden så på papiret?
Svaret på gåden: Manden skrev “nøjagtige vægt” på papiret